«

»

Hvem stiller op til bestyrelsen?

13.12.2011
Nyt fra bestyrelsen
Så er der igen lidt info om, hvad vi brugte tid på ved sidste bestyrelsesmøde.

Forberedelse af generalforsamlingen
Til februar skal vi have generalforsamling igen, og vi er allerede nu igang med forberedelserne. Vi er bl.a. på udkig efter kandidater til bestyrelsen. Anita og Sine Marie genopstiller ikke, så vi har brug for friske kræfter. I bestyrelsen har vi lagt hovederne i blød, så tænk over, om du ikke skulle sige JA til at stille op, hvis vi kommer og prikker dig på skulderen. Har du forslag, modtages de også meget gerne.

Mødeledere søges
Vi skal også have fundet nogle, der har lyst til at være mødeledere i 2012. Her gælder samme opfordring som ovenfor!

Programmet for foråret 2012
Programmet er færdigt og trykkes, så det er klart til juleafslutningen d. 14. dec. Det overordnede emne for foråret er ”Jeg ved, på hvem jeg tror”.

Forslag til emner og talere er altid velkomne. Henvendelse til Mads eller Henning.

Østjyllandslejr
Den 3.-5. feb. 2012 er der lejr for LMU i Østjylland. En alletiders mulighed for at møde de andre LMU’ere i vores landsdel. Anita er vores repræsentant i lejrudvalget, og programmet er snart tilgængeligt. Støt op om arrangementet, ellers er det sidste gang, det afholdes.

Fælles sms-ordning
Vi vil undersøge, om vi kan lave en ordning med fælles sms’er til hele LMU, der f.eks. kan bruges, hvis der arrangeres noget med kort varsel.

HUSK: bestyrelsen vil altid gerne høre DINE forslag.

Glædelig jul!
sk